Parker Hannifin Danmark

Skift til svejsefrit rørsystem og onsite support

Skift til svejsefrit rørsystem on onsite support

Der er mange problemer forbundet med moderne svejsede rør, specielt når det vedrører nøjagtighed, pålidelighed og omkostninger. Derfor vil et skift til en svejsfri rørløsning give mange potentielt fordelagtige muligheder, især hvis det kan understøttes af onsite support for at optimere systemets ydeevne og oppetid.

Udfordringer ved montering af hydrauliksystemer

Der er et udbredt behov for at tilslutte hydrauliske enheder med maskiner og udstyr, både som en del af nye installationer såvel som ved eftersyn af eksisterende udstyr. Selvom svejsede tilslutninger har været den traditionelle løsning, er der en række problemer med svejsede rørledninger, der øger behovet for en alternativ løsning.

Nøjagtighed og pålidelighed er nogle af de væsentligste problemer, når det drejer sig om tilslutninger; Selv erfarne svejsere kan ikke altid producere 100% perfekte svejsninger. Derudover omfatter nogle af problemerne med svejsede samlinger risikoen for træthedsbrud og -revner med efterfølgende korrosion, mens vedvarende integritet af svejsninger kun kan dokumenteres ved regelmæssig, dyr og tidskrævende røntgen eller andre ikke-destruktive metoder. Udfordringerne er til at få øje på, når man samtidig tilføjer branchens nuværende problemer med at hyre specialister inden for svejsning.

Overvejelser vedrørerende omkostninger og sikkerhed

Omkostningerne skal også overvejes. Svejsning forbruger ikke kun meget energi, men den efterfølgende rengøring, affedtningsmidler og rustbeskyttelse kræver også tid og omkostninger. Sikkerhed er en anden bekymring, især når det omhandler svejsestøv og brandrisici. Faktisk betyder øget systemtryk (især i hydrauliksystemer), at industrien har stigende fokus på sikkerhed - en kendsgerning understøttet af et nyt europæisk direktiv for trykbeholdere. Af disse grunde er nogle industrier, såsom olie og gas, skibsbygning og minedrift, allerede begyndt at specificere brugen af svejsefri teknologi. 

Vælg svejsefri

Det øgede pres på operatørerne for at sikre maskin- og produktionseffektivitet betyder, at systemfejl og uforudset vedligeholdelse på grund af rør- og tilslutningsfejl er dyre; både med hensyn til nødreparationer og produktionsstop. Tilføj den stigende betydning af sikkerhed og miljøbeskyttelse, hvilket giver næring til behovet for mere sikre og pålidelige systemer. Det bliver således tydeligt, hvorfor udskiftning af svejsede forbindelser med testet og godkendt svejsefri teknologi er en voksende problemstilling i næsten enhver industri og applikation.

Det er veldokumenteret, at svejsefrie teknologier som flange tilslutningssystemer giver den bedste ydeevne sammenlignet med svejsede tilslutninger, især hvor kompressionsstyrke, reduceret lækage og forureningsfrie forbindelser er af afgørende betydning. Desuden er kolddeformation meget hurtigere, hvilket muliggør overensstemmelse med regulering og letter integreret tilslutning til eksisterende hydrauliksystemer. I modsætning til svejsning kan sådanne løsninger også præfabrikeres off-site for yderligere at fremskynde installationen onsite, mens flanger, der kan justeres/drejes, gør montering lettere og hurtigere.

Yderligere fordele er at undgå brug af affedtnings- eller anti-korrosionsmidler, øget sikkerhed uden farlige gasser eller brandrisici, reduceret energiforbrug, mindre driftsstop og forlænget levetid for rør.

Support på stedet 

Onsite support ved svejsefrie rørsystemerEn effektiv levering af disse fordele sikres bedst ved hjælp af onsite serviceydelser / løsninger. Betydelig merværdi kan opnås ved at anvende en leverandør af komplette onsite løsninger. Denne type leverandør vil kunne tilbyde alt fra ekspertrådgivning, design og præ-konfiguration til levering og installation, hvilket ikke kun sparer tid og penge pga. hurtigere installation og reduceret driftsstop, men endvidere maksimerer systemets effektivitet og pålidelighed.

En onsite support service reducerer presset og arbejdsbyrden fra interne teams, hvilket sparer ledelse og koordineringstid samt omkostninger. Desuden kan kundetilpassede løsninger designes til at imødekomme hver kundes individuelle behov.

Teknisk kompetence

Onsite ressourcer tilbyder en række tekniske kompetencer, ikke mindst med hensyn til udvikling og design af nye systemer eller opgraderinger. Denne opgave kan understøttes af den nyeste CAD- og simuleringssoftware til optimering af rørlayout og dimensionering samt avancerede målesystemer, hvorfra dataene kan bruges til yderligere at forbedre kvalitetskontrol og pålidelighed.

Yderligere tekniske kompetencer, der tilbydes af velrenommerede onsite leverandører, bør omfatte rørbøjning, rørbehandling, rørrensning og flushing samt trykprøvning - alt sammen med støtte af eksperter inden for montering, installation og kundetræning.

Parker Engineered Service Centre

Den type service er ”Complete Piping Solutions (CPS)” programmet fra Parker. Dette globale servicenetværk er etableret som svar på identificerede markedsbehov for servicepartnere med ekspertviden om svejsfrie rør- og tilslutningsløsninger, der både tilbyder MRO-serviceydelser til store OEM'er samt slutbrugere (via distributører).

Ved at udpege distributører kan serviceydelserne hurtigt leveres på lokalt plan. Certificerede distributører vil kunne tilbyde specifikke kompetencer - herunder bøjning, udkravning (ved brug af Parker Parflange-teknologi), måling, design, installation og service - på tre måder: onsite hos større kunder (for rørdiametre op til 50 / 60mm); fra forhandlerens egne lokaler (til rør op til 120-170 mm); og supporteret af en specialist hos Parkers Engineered Services Centres (til bøjning af større rørstørrelser og for kompleks design og løsninger).

Parkers Engineered Services lokationer bruger det nyeste it-baserede design og har værksteder, der kan forarbejde rør med ydre diametre op til 273 mm på de nyeste CNC-bukkemaskiner. Disse maskiner kan udføre 2xD til 3xD bøjningsradier for relevante rørdiametre. Forbindelserne til Parkers Parflange® F37-system overholder standarder, der omfatter: ISO 6162-1; SAE J518, 3000 psi interface (kode 61); ISO 6162-2; 6000 psi interface (kode 62); og ISO 6164 flanger. Fremstillingen af andre systemkomponenter, såsom blokke eller manifolder, kan også udføres.

Blandt de seneste tilføjelser til CPS er onsite containere og containere til varmolie flushing. Beholderne indeholder alle de monteringsmaskiner, der kræves til rør op til en udvendig diameter på 170 mm (6 in). Varmolie flushing enheder sikrer, at rørsystemerne er rene og frie for snavs, før de tages i brug.

Ekspertrådgivning

Måske mest vigtigt af alt - ekspertrådgivning kan ydes på svejsefrie rør og tilslutninger, systemforbedringer og modernisering, og alle aspekter af forbindelser, pakninger og materialer.

I sidste ende kan man sikre, at svejsfrie rørsystemer af høj kvalitet konstrueres eller opgraderes forudsat, at der ydes en omfattende og pålidelig support på stedet. Alle brancher kan drage fordel af dette, herunder olie og gas, skibsbygning, bilindustri, stålproduktion og mange andre typer industrielle applikationer, såsom presser, papirmasse og papirfremstilling, vedvarende energi og sprøjtestøbning.

 

Kontakt Parker Hannfin per e-mail for at høre mere om Parkers tilbud inden for svejsefrie rørsystemer.

Kategorier
Seneste blogindlæg efter forfatter

Skift til svejsefrit rørsystem og onsite support

Der er mange problemer forbundet med moderne svejsede rør, specielt når det vedrører nøjagtighed, pålidelighed og omkostninger. Derfor vil et skift til en svejsfri rørløsning give mange...

Valg af o-ringe forenkles med Parkers O-Ring Selector

To ting er lige vigtige for en o-rings pålidelige tætningsevne: den rette pakningsstørrelse og det rette materiale. Parkers nye O-Ring Selector er et online ingeniørværktøj, der gør det muligt...

Sådan vælger du en Push-on / Push-Lok lavtryksslange

Valg af lavtryksslange betyder ofte valget mellem gummi eller termoplast. Begge tilbyder forskellige fordele, men det at vælge en hybridslange kan maksimere alle fordelene i én enhed. Lavtryksslanger...
Kommentarer

Har du spørgsmål om Parkers produkter eller tjenester? Vi står klar til at hjælpe – kontakt os!

Kommentarer til Skift til svejsefrit rørsystem og onsite support

Skriv en kommentar





Captcha